Lene Juhler Malerier Vejle Kunstmuseum 2014

VEJLE KOMMUNES KULTURPRIS 2015

Vejle Kommunes kulturpris på Vejle Kunstmuseum 2015.

Uddrag af komiteens begrundelse:” Komiteen bag Vejle Kommunes Kulturpris har blandt 24 nominerede forslag valgt projektet ”Barnets stemme” som vinder af Kulturprisen. Bag projektet står søstrene Lene og Sanne Juhler. ”Barnets stemme” vil d. 20. marts på Vejle Kunstmuseum modtage Vejle Kommunes kulturpris for deres flotte projekt og udstilling ”Barnets stemme – Mælkebøttebørn, kunst og livskraft”, der sætter fokus på udsatte børns vilkår. Sanne og Lene har fortjent Kulturprisen, da de har formået at give en social problemstilling et kunstnerisk og æstetisk rørende udtryk, fortæller Dan Arnløv Jørgensen (K), formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Det er ikke kun kunst for kunsten skyld, men for børnenes skyld. Sanne og Lene har med den tværfaglige konference ”Alle kan være med til skabe mønsterbrydere” formået at være bindeled mellem politikere, forskere og fagfolk, og derved hjælpe til, at børnenes stemme bliver hørt”.